Med coaching i organisationer får du forståelse for, hvordan organisatorisk coaching adskiller sig fra personlig coaching, og for hvilken kontekst, den indgår i. Du lærer, hvad der skaber læring i en organisation og for et individ.
Kan jeg være med?
Uddannelsen er for ledere med medarbejderansvar samt medarbejdere, der er på vej til lederstillinger.
Hvad får jeg ud af det?
I ledelsessammenhænge lærer du at inkludere coaching i samtaler, at vurdere din egen coachingstil og at være neutral. Efteruddannelse i coaching gør dig også klogere på den kommunikationsteoretiske baggrund for coaching ved at lære om systemisk teori og socialkonstruktivisme. Du lærer at kommunikere anerkendende og bliver klædt på med en række coachingteknikker, ligesom du får indblik i sprogets betydning. Derudover får du praktisk træning i virksomhedscoaching.
Indhold
• Forståelse for sammenhæng mellem organisation og coaching
• Kompetenceudvikling og læring
• Coaching – en mangfoldighed af tilgange
• Mulighederne for implementering af organisatorisk coaching
• Og konkrete værktøjer, som hjælp til at komme videre med coaching


